- - - -

Logo, grafisk identitet og corporate typografi
Foto:  Jens Markus Lindhe
Design i samspil med husets historie
Den Frie har en betydelig plads i dansk kunsthistorie og på den aktuelle kunstscene. Den fredede bygning er fra 1898 og er tegnet af kunstner og arkitekt J.F. Willumsen, en af de mest centrale skikkelser inden for dansk Skønvirke. 
Med den nye visuelle identitet ønskede Den Frie at signalere den unikke historie i samspil med nuet, og husets formidling af samtidskunst. For at imødekomme dette lod vi os inspirere af et af de store navne indenfor dansk skriftformgivning, arkitekt og grafiker Knud V. Engelhardt, og hans skriftarbejde for Gentofte Kommune fra 1929. 
Fonten, Skilt Gothic, tegnet af Mårten Thavenius i 2010 og har rødder i Engelhardts skrift og skønvirke bevægelsen. Vi anvendte den og visse typografiske karaktertræk som blev bearbejdet og implementeret i logoet. Logo og typografien er de bærende grundelementer i Den Fries visuelle identitet. Resultatet tillader høj grad af fleksibilitet  med enkle, definerede retningslinjer for anvendelsen.

Andre projekter ....

Back to Top